| |
Ketogen Diæt |   |
"Der er ikke de store erfaringer med at bruge diæten til voksne, da de færreste har mod på den meget fede kost. Samtidig er det lettere at få små børn til at følge diæten, da de endnu ikke altid har udviklet deres egen vilje i forhold til, hvilken mad de vil spise. Men der er beskrevet effekt på voksne"
Af Lotte Nissen, Projektsygeplejerske i Dansk Epilepsi forening
Ketogen diæt benyttes næsten kun til børn. Den har været brugt helt ned til 5 måneders alderen, samt til teenagere. Det er børn med svært behandlelig epilepsi, hvor det ikke har været muligt at få anfaldene under kontrol, hverken med medicin eller operation.
Opstart
Ketogen diæt startes altid op under en indlæggelse, hvor man faster 24-48 timer, for herefter langsomt at optrappe den ketogene diæt. Forud for indlæggelse og faste er der en række undersøgelser. Der skal også jævnligt tages blodprøver og urintest. Vægt samt højde kontrolleres løbende.
Diæten består af en kost med et højt fedtindhold og et lavt kulhydrat- og proteinindhold. Dens positive virkning opstår, fordi hjernen " tvinges" til at bruge fedt i stedet for sukker som sin vigtigste energikilde. Denne proces skaber et højt indhold af ketoner (heraf navnet = den ketogene diæt), hvilket kan måles i urinen og blodet. Kroppen kommer således i en ketose-tilstand. Man ved ikke hvorfor, men denne ketose er med til at begrænse anfaldene.
Effekt
Gennemsnitligt er man på diæten i to år, men allerede efter få uger vil anfaldene aftage eller helt ophøre, hvis diæten virker. Lægerne anbefaler dog, at man følger diæten i mindst 3 måneder for at se effekten. Hvis effekten udebliver, forsøges diæten igen yderligere 3 måneder, for herefter at ophøre ved manglende effekt.
Over halvdelen af børnene oplever en væsentligt forbedring. Og op til en tiendedel bliver helt anfaldsfrie.
Hvis diæten har en positiv virkning, vil nogle langsomt kunne trappes ud at medicinen.
To Varianter
Der er to varianter af den ketogene diæt:
- Den klassiske diæt,
hvor fedtindholdet tilsættes maden
direkte i form af smør, olie, fløde og mayonnaise.
- MCT-diæten,
hvor man supplerer kosten med MCT-olie.
Nogle foretrækker den klassiske diæt, der ofte er rig på kalorier, og fordi olien kan give børnene mavekramper, opkastninger, svimmelhed og diarré.
Diætist og Læge
Diæten skal sammensættes af en diætist og en læge ud fra ens energibehov, højde, vægt og alder. Herefter SKAL måltiderne følge denne præcise sammensætning.
Man kan variere kosten efter hvad barnet kan lide, hvis man blot sikre at det indeholder de tilladte kalorier, - og at forholdet mellem fedt, kulhydrater og proteiner er det rigtige.
Man kan manuelt regne de enkelte måltiders sammensætning ud, eller benytte et dertil indrettet computerprogram. Måltiderne skal udregnes med ekstrem præsicion og skal følges slavisk. Bare det at drikke for meget, levne maden, bruge tandpasta og medicin med indhold af sukker (diæten er sukkerfri), kan forskyde balancen og effekten af den ketogene diæt udebliver.
Man vejer af på en specialvægt, der kan måle ned til en tiendedel gram.
Bivirkninger
Nogle bivirkninger ved diæten kan være dehydrering (manglende væske pga. det restriktive væskeindtag), kvalme og svimmelhed. I starten ses træthed, tørst og sult. Ved MCT-diæten kan man få forstoppelse og diarré.
Børnenes vægt reguleres via. diæten, men deres vækst er generelt lavere end det normale Det er nødvendigt at give tilskud af vitaminer, mineraler og kalcium.
Erfaringerne viser, at det over længere tid kan være svært at få børnene til at indtage den specielle fede kost.
Meget krævende
Diæten er meget besværlig og tidskrævende. Den kræver stor opbakning fra familie og omgivelser. Det kan blive svært at få indpasset i en dansk hverdag med oftest 2 udearbejdende forældre, og børn i institution og skole. Den kræver meget disciplin, men det skal selvfølgelig opvejes imod, hvor meget ens epilepsi påvirker ens hverdag.
af Lotte Nissen, Projektsygeplejerske, Dansk Epilepsiforening