Der er mange hylder at vælge imellem

Føj denne side til ForetrukneUdskriv denne side

"Uddannelsesområdet kan være et minefelt af forhindringer for unge med epilepsi; specielt hvis du samtidig har generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder samt evt. andre kognitive vanskeligheder. Men der findes forskellige muligheder for at få hjælp. Din udfordring er at finde ud, hvilke hjælpemuligheder der er relevante for dig."

Af Per Olesen, socialrådgiver i Dansk Epilepsiforening

I disse år tales der en hel del om det, man kalder sektoransvarlighed. Og det betyder kort fortalt, at hvis du har nogle problemer undervejs i din uddannelse, er det skolen som skal forsøge at hjælpe dig med at løse det. Det kan f.eks. være, at du får ekstra tid til eksamen eller ekstra undervisning hos en lærer, som kan bruge mere tid og energi på netop dig, så du bedre forstår materialet. Det kan også være, at du måske kan få ekstra SU, hvis du ikke kan finde et job ved siden af dine studier pga. din epilepsi?

Efter uddannelsen

Det samme gør sig gældende i forhold til job. Der findes f.eks. isbryderordninger for nyuddannede, som har svært ved at få fat i deres første job pga. epilepsien. Der findes muligheder for at blive omskolet, hvis man har valgt en uddannelse eller et erhverv som pludseligt bliver umuligt at udføre, hvis epilepsien spiller en et puds. Og der findes muligheder for at få et fast job med løntilskud, til de som ikke kan klare et job 100% effektivt på grund af epilepsien, og som måske har behov for at arbejde på nedsat tid.

Ret til at vælge på hylderne

Nu lyder det lidt rosenrødt, og det betyder selvfølgeligt ikke at der er frit valg på alle hylder. Men der er flere hylder at vælge imellem end nogensinde før! Så tro ikke, at alt er håbløst. Det er det ikke! Der findes hjælp at hente - og du har oven i købet ret til det!

Mulighed for personlig rådgivning

Vil du gerne høre noget mere konkret om dine muligheder, kan du kontakte mig via mail, eller pr. telefon på landskontoret. Det forudsætter dog, at du er medlem af Dansk Epilepsiforening, da tilbud om personlig rådgivning kun gives til medlemmer.

Her på siden vil der også være masser af gode råd og erfaringer fra andre unge, som du kan bruge til noget. Eller du kan efterlyse andres erfaringer med et konkret problem.

Ordet er frit!  




 
Chatten
Inden du kan bruge chatten skal du logge ind.

Husk at der er fast chataften søndage kl. 19.30-21.00.
Seneste bruger
Velkommen til vores seneste bruger:
Trold (Epilepsi)