| |
Interwiev med Emil Knorr |   |
Dansk Epilepsiforening har med to stormøder sat fokus på unge og epilepsi, og hvordan de unge oplever restriktionerne, begrænsningerne og andre problemer der følger med i det epileptiske kølvand. På de to stormøder var der oplæg fra en overlæge, men der var også en personlig beretning fra den 18-årlige Hf-studerende Emil Knorr.
Af Trine Saugstrup
Jeg mødte ham en solbeskinnet september-søndag, til en snak om nervøsitet inden stormøderne, og om at acceptere sin epilepsi.
Emil fik konstateret epilepsi som 9 årig, og det er for lidt søvn og for meget alkohol, der fremprovokerer hans anfald. En af de oplevelser han har haft i forbindelse med sin epilepsi var dengang, at han var indlagt en måned, i forbindelse med præparatskifte, hvor der opstod en hel klar fejlmedicinering. Det paradoksale ved situationen var, at hans neurolog hele tiden blev ved med at påstå at det var Emil den var gal med. Mens han var indlagt sørgede hans forældre for at tage hans venner med, så de også kunne komme over om besøge ham. Og når nu samtalen falder på forældrene, hvordan forholder de sig så til hans epilepsi?
"De er beskyttende, men også bange. Det hænger nok sammen med de "skader", som jeg har pådraget mig i forbindelse med et anfald. Såsom et flækket øjenbryn, en flækket hage og en flækket tand".
Men hvad med Emil selv, hvordan forholder han sig til sin epilepsi?
Der er ingen tvivl om at Emil har et afslappet forhold til sin epilepsi. Han konstaterer, at der jo ikke er noget at gøre ved det. Derfor tænker han ikke på sygdommen - og med udgangspunkt i, at det nok skal gå, hvis man bare tager sine forholdsregler og lever med omtanke. For Emil holder fast i at epilepsien ikke skal styre hans liv. Og som Emil siger: "Man bør ikke have bekymringer, det ødelægger ens hverdag". Så da jeg spurgte ham, om han var bare en anelse nervøs eller bekymret for at tale til de to stormøder, viste han ikke den store nervøsitet. Han mener uden tvivl, at det nok skal gå. Hans plan er at tale naturligt. Derfor har han bestemt sig for ikke at lave et manuskript.
På den måde vil han undgå, at det virker som oplæsning og i stedet vil det give en ligefrem og mere tilstedeværende personlig beretning.
Det er også det indtryk man får, når man hører Emil snakke. Han virker som én, der bevarer overblikket, og tager tingene som de kommer.
Og det er heller ikke helt ved siden af. Han fortæller nemlig, at han har et ønske om at rejse til Sydamerika med rygsæk. Kulturen og den afslappede holdning samt en anden mentalitet er det som Emil tiltrækkes af. Han mener, at hvis det bare i Danmark var lidt mere accepteret at slappe af, ville det nok redde et par menneskeliv
Inden vi bryder op vil jeg lige høre ham om, der er noget positivt ved at have epilepsi?
Svaret kommer lynhurtigt fra Emil:" Jeg slap for indkaldelsen til militæret"
Stormøderne bærer titlen "Unge og epilepsi" og de er åbne for alle og det er gratis at deltage i. Det første foregår i Kolding tirsdag d. 20. september kl. 19.00-21.30 på Kolding Pædagogseminarium, Dyrehavevej 116, 6000 Kolding.
Det andet arrangement foregår i København torsdag d. 22. september kl. 19.00-21.30 i
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.