Føj denne side til ForetrukneUdskriv denne side

ForfatterIndlæg

mv1981


15-09-2008 20:52

Flexjob?

Hej!

Jeg vil spørge, om der er nogen, der kender reglerne for at komme i flexjob? Jeg har spurgt en sagsbehandler i min kommune, om jeg kan komme i flexjob, men jeg fik straks at vide, jeg er alt for rask og jeg skulle glemme alt om det. Jeg kan dog ikke helt forstå, jeg fik det svar, for mange mennesker jeg har talt med, mener nok jeg kan komme i flexjob.

Jeg er en ung kvinde på 27 år og har haft epilepsi siden, jeg var 9 år gammel - altså har jeg haft epilepsi i 18 år. Jeg har været anfaldsfri siden januar 2008, men får stadig medicin hver dag og går stadig til kontrol hos min neurolog. Jeg er meget ked af at være epileptiker, for jeg føler mig meget udenfor socialt og jeg kan tydeligt se i arbejdsgiverens ansigt, at jeg er "kasseret" først og fremmest p.g.a. min epilepsi, når det engang imellem er lykkedes mig at komme til jobsamtale - jeg fortæller aldrig om min epilepsi i ansøgningen, kun til samtalen, hvor jeg føler, jeg skal gøre det for begge parters skyld. Jeg har en hf-eksamen fra 2000 og har derefter stort set altid været i aktivering, da det aldrig er lykkedes mig at finde et arbejde, selvom jeg har gjort meget for det efter min egen mening.

Jeg skammer mig ikke over at have epilepsi, men jeg var engang så ked af det, at jeg tog en overdosis og endte på sygehuset i 3 dage p.g.a. selvmordsforsøg. Jeg har talt med en psykiater om det, men jeg har det generelt svært med min epilepsi, fordi jeg ikke føler, jeg kommer nogen vegne med mit liv og at folk (mest arbejdsgiveren og kommunen) ser ned på mig...

P.t. er jeg ved at tage en HGS (Handelsskolens Grundforløb for Studenter), men jeg kan ikke helt finde lyst til at møde op og har allerede haft meget fravær. Jeg startede, fordi jeg ikke orkede at høre på kommunen, som nærmest skældte mig ud som et lille barn.

Er der nogen, der kan hjælpe mig og fortælle, hvad du/I synes, jeg skal gøre???? Måske kender du/I til en anden mulighed end lige flexjob...

Hilsen en fortvivlet person

Siune


05-10-2008 18:41

SV:Flexjob?

Hej! jeg ved ikke lige noget om det endnu. Jeg er selv en pige på 23 år som også har haft min epilepsi siden jeg var 9 år, jeg har været en masse igennem bla. en periode hvor jeg havde så mange anfald at jeg blev lagt i respirator. ikke nok med det fik jeg også som 16 årig en diskusprolabs i lænden, som blev opereret væk(mærker ikke til den idag).

idag fungerer jeg dog fint, men har utrolig svært ved at få arbejde(pædagogmedhjælper).
Jeg har i gennemsnit 5-8 anfald på en måned så er nødt til at fortælle det til samtaer, da de ofte kommer når jeg er nervøs eller presset.

Jeg har talt med mine forældre og min neruolog om en masse andre ting som også generer mig i hverdagen, bla. at sove alene i min lejlighed osv. på den baggrund skal jeg nu til Dianalund epilepsihospital hvor jeg skal testes osv. derefter vil min far og jeg, forhåbentlig med anbefaling fra Dianalund, snakke med en sagsbehandler om flexjob.

Jeg ved ikke om det er noget du kunne høre din neruolog om??

Mvh Signe  Smiler

myga


04-11-2008 16:17

SV:Flexjob?

Hej.
Jeg er ked af at læse at der hvor du har været til samtaler at de dropper dig grundet dit handicap.

jeg prøvede det også da jeg ønskede nye udfordringer fra mit arbejde som socialogsundheds assistent.
Men jeg så det på den måde at dem der sage nej til mig grundet det jeg var (epileptikker)
Og ikke havde en grund.. -
- du har ikke det kursus
- du har ikke den uddannelse..

Ja så var det deres problem at de ikke ville have mig som kollega-
Har heldigvis fundet drømme jobbet.

Men ja
Snak med din neurolog om det.Han/hun kender til dit handicap og kan ofte formulere det på en måde så din socialrådgiver i kommunen kan forstå det...(eller snak med Per Vad - epilepsiforeningen)
Måske er der også andre muligheder som en stilling på få timer og kommunen vil suplere op.

Held og lykke

myga/

charlotte85


10-11-2008 12:28

SV:SV:Flexjob?

Hej..
Jeg er 23 år og har været igennem det samme som dig, pånær at jeg aldrig har fået gennemført en uddannelse. Kommunen satte mig også i arbejdsprøvning og gav mig støtte til uddannelse som jeg ikke kunne gennemfører pga epilepsien. så det endte også med selvmordsforsøg og kommunen var stadig ligeglade.
Men så mødte jeg en person som hjalp unge mennesker i den kommune jeg boede i og hun fortalte om flexjob og at det kunne jeg søge om, men min socialrådgiver sagde også at det ikke var sikkert at jeg kunne få den, da vi ikke havde prøvet nok med arbejde og uddannelse.
Men 3 uddannelser der var gået galt og 4 jobs der kun gav sygemeldinger var vidst nok så jeg søgte.
Det er en hård proces at gå igang med. Du skal arbejde 37 timer i starten for at få flexjob på 37 timer, men så er der en §56 som kan hjælpe så du ikke behøver at arbejde 37 timer under hele forløbet. Sørg for at din epilepsilæge ved alt og kan skrive de rigitge ting, til kommunen om dig, som gavner sagen. (altså "dårlige" ting).
Bed kommunen om at få taget en neopsykologisk test som viser hukommelse- og indlæringsbesvær. Det kan også hjælpe hvis du har problemer med det. Jeg fik efter et halvt års hård kamp med en god arbejdsgiver og en dum kommune, flexjob. og arbejder idag samme sted 24 timer om ugen og får løn for 37 timer.
De er hårde med flexjob og det er svært. Men man skal ikke gi op og du har ret til det med en kronisk sygdom, det står i loven.
Men når du har været anfaldsfri siden januar ved jeg ikke hvad de vil sige. Men Du skal ihvertfald prøve, din socialrådgiver kan ikke sige nej!! Det er bare fordi det det tager lang tid og der er meget arbejde i det, at de tit hurtigt siger nej.
Du kan til hver en tid skrive, hvis du har spørgsmål omkring det.
Med venlig hilsen Charlotte
Vis ikke beskeder ældre end     
 
Chatten
Inden du kan bruge chatten skal du logge ind.

Husk at der er fast chataften søndage kl. 19.30-21.00.
Seneste bruger
Velkommen til vores seneste bruger:
Andersen01 (Hovedtropperne)