| | |   |
greystoke
18-07-2005 15:50 | Hurra for seje kærester
I sin gæstebog skriver Myga, at pårørende burde have en medalje. Det har hun helt ret i. Ægtefæller, bofæller, udkårende osv., der holder stand og bliver sammen med en, hvis man pludselig får epilepsi, de har fortjent en gylden pris. Hvis man pludselig får epilepsi, så går det måske ikke ud over det vigtigste i ens personlighed - man kan stadig være charmerende, sjov, sexet og mere til. Men man er - trods alt - en lidt anden, end den de faldt for. Og der bliver uvægerligt tilføjet nogle ekstra besværligheder til parforholdet. Så hurra for seje kærester! | Michael G
19-07-2005 16:31 | Re:Hurra for seje kærester
HØRT !!!
- siger jeg som er single :O(
De har det hårdt, min sidste kæreste gik helt i spåner når jeg havde anfald eller når jeg følte at jeg var ved at få et anfald - det var nu ikke derfor at vi slog op.
De har det sku ikke let | saugstrup
20-07-2005 12:06 | Re:Hurra for seje kærester
Jeg har ikke prøvet situationen med at få konstateret epilepsi mens jeg var i et forhold. Men jeg har i forbindelse med kærester haft et par positive oplevelser, som jeg ved nærmere eftertanke ikke ville være for uden. Her er et udpluk:
En af mine eks-kærester havde en mor, som ydede utrolig stor omsorg (ikke omklamrende, beskyttende eller lignende), dernæst kom at hun følte et ansvar for mig (jeg var 16). For tænk nu hvis jeg fik et anfald, hvad ville mine forældre så ikke sige. Hun var mægtig:-)
En anden situation: Jeg var på 1. date med en. Han fortalte at han var lidt farveblind, hvorefter han spurgte om jeg havde nogle skavanker. Det lå lige til højrebenet, at sige at jeg havde epilepsi, så det gjorde jeg. Det rørte ham overhovedet ikke...
Så til sidst er blot at konkludere, at jeg i et par situationer har oplevet mit epilepsi som værende en fordel (utroligt, men sandt). Mange synes det er flot at man er åben (også drengene) - uden det skal lyde alt for Oprah W. agtig - så giver det altså også en anden slags dybde.
Jeg mener, at jeg har kunne mærke forskel på et forhold. Før og efter jeg har fortalt det. | myga
24-10-2005 18:39 | SV:Hurra for seje kærester
Alle de kærester som er med til i hverdag og som er med til at gøre den tryg så man ved sker " det " er han/hun der,- det er mere end "ja" i ægteskabet. :-)
Jeg har fået "jaet" fra min mand men at han bliver og holder ud det værdsætter jeg mere end at andet.
Tbl. ændringer,anfald,risikoer i hverdagen,hvordan ser evt.familielivet ud ??:-/
Det er storheds kærlighed at han er her!!!  | Elena
30-04-2009 09:15 | SV:Hurra for seje kærester
De "rigtige" kærester jeg har haft, har også haft epilepsi, så jeg har ikke helt oplevet det der med at de ikke kan acceptere eller leve med det. Men jeg elsker den tryghed som der er og den fulde forståelse der måtte være. Man kan bare snakke om epilepsien på en helt anden måde, end man kan med dem som ikke har epilepsi. Det er virkelig noget jeg sætter stor pris på.
Men det er jo stærkt gjort at kærester som ikke har epilepsi kan se et anfald og stadig ikke blive bange og gå i spåner. Man hører jo tit om nogle som har mistet sine venner pga. epilepsien, hvilket jo er rigtigt trist. Men så er det jo godt der er nogen til at støtte om det
/Elena |
|
|
|
Inden du kan bruge chatten skal du logge ind.
Husk at der er fast chataften søndage kl. 19.30-21.00.
|
|