Brætspillet Action Zone

Føj denne side til ForetrukneUdskriv denne side

Action Zone ser jeg som et rigtig godt spil, hvis den bliver brugt til at lære om epilepsi. Men det er også et spil, man hurtigt bliver træt af, når man vil hygge sig og have sjovt sammen med dem, man holder af. Der er simpelthen for meget sygdom over spillet.

Af Anette Laugesen
Action Zone er et brætspil. Man skal være mindst 2 spillere til at spille det. Man får hver en spillebrik, der ligner en hjerne. Hver spiller starter på et hus-felt, og flytter ind mod den store hjerne ved at kaste med terningen og svare på spørgsmål om epilepsi. Her skulle man tro at spillet handler om at nå først frem til den store hjerne i midten af spillepladen. Det handler om at få flest chips (ligner de chips man bruger i poker, bare lidt større). Der står på hver kort hvor mange chips et rigtig svar giver.
Min vurdering af spillet:
Action Zone ser jeg som et rigtig godt spil, hvis den bliver brugt til at lære om epilepsi. Personligt mener jeg at alle, der har med mennesker at gøre, bør vide helt konkret hvad epilepsi er. Derfor hører dette spil til på pædagogseminarer og læreseminarier. Et andet eksempel, hvor Action Zone er egnet, er på skoler. Forestil jer Lise på 10 år. Hun går i 3. klasse. Hun har fået taget et par EEG undersøgelser, og har lige fået diagnosen epilepsi.  Derfor finder hendes skole spillet Action Zone frem, hvor klassen bliver delt op i hold, og spiller spillet. Det er lidt mere interessant end hvis der var en, der holdt et foredrag om hvad epilepsi er.
Som familiespil er Action Zone ikke egnet. Det er et spil, man hurtigt bliver træt af, når man vil hygge sig og have sjovt sammen med dem, man holder af. Der er simpelthen for meget sygdom over spillet. Samtidig kender man for mange af svarene, når man selv har epilepsi, og er meget tæt på en med epilepsi. Eksempler på spørgsmål: ”Kan mennesker med epilepsi tage til stranden, når de er på ferie?” ”Hvordan kan jeg blive smittet med epilepsi?” De fleste med epilepsi vil sikkert mene at disse spørgsmål er latterlige. Men mange, der ikke er påvirket af sygdommen, kender ikke svarene på disse spørgsmål.

Action Zone kan købes hos Dansk Epilepsiforening for 29 kr. plus porto (25 kr). Ring på tlf. 66 11 90 91 eller bestil det via foreningens webbutik




 
Chatten
Inden du kan bruge chatten skal du logge ind.

Husk at der er fast chataften søndage kl. 19.30-21.00.
Seneste bruger
Velkommen til vores seneste bruger:
Trold (Epilepsi)
Kunstnerhjørnet