| |
Aktuelt |   |
Her kan du læse nyt fra Hovedtroppernes verden
15-06-2010: Sommerferie Sommerferien nærmer sig hastigt, vær derfor opmærksom på at visse afdelinger ikke afholder faste aktiviteter i perioden. Tjek her om din afdeling holder sommerferie, og i såfald hvornår.
24-05-2010: Information om kommende arrangementer i Odense Du kan nu læse om aktiviteterne på Fyn her.
21-04-2010: Sæt kryds i kalenderen d. 17 - 19. september!
Hovedtropperne arbejder allerede nu på det næste kursus som afholdes den 3. weekend i september, og vi lover, at det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige. Du vil på kurset få mulighed for at møde udfordringer, som på sigt kan gøre en stor forskel for netop dig. Så hold denne weekend åben - du vil ikke fortryde det!
Hold øje med hjemmesiden for yderligere information.
08-04-2010: Nye aktiviteter i Århus
Datoer for aktiviteterne for Hovedtropperne i Århus i april og maj er nu lagt op på hjemmesiden.
30-03-2010: Ny personlig historie
Maria blev som 15-årig udsat for en trafikulykke, som ændrede hendes liv - læs hendes historie her.
29-03-2010: Notater fra Krop og Sundhed
Tak til alle jer, der deltog i kurset på Kerteminde Vandrerhjem. Vi har skrevet nogle notater fra Bodyplanning's indlæg.
09-03-2010: Næste aktivitet i Århus
Så er næste aktivitet for Hovedtropperne i Århus offentliggjort - læs mere her.
17-02-2010: Stadig få ledige pladser på kurset
Sidste chance for tilmelding til 'Krop og Sundhed' er den 1. marts - du kan læse mere om kurset og hvordan du tilmelder dig her.
04-02-2010: Bustransport til Kerteminde
Er du i tvivl om, hvilket tog du skal tage med for at nå bussen til Kerteminde, kan du finde hjælp her.
01-02-2010: Stadig få ledige pladser på kurset
Der er stadig nogle få ledige pladser på kurset i Kerteminde den 19-21 marts - du kan læse mere om kurset og hvordan du tilmelder dig her.
25-01-2010: Regelmæssige aktiviteter i Århus
Nu vil der fremover hver måned være et fast arrangement for Hovedtropperne i Århus dvs. unge mellem 16-35 år. Læs mere her.
17-01-2010: Kursus for Hovedtropperne
Så er invitationerne til næste kursus for Hovedtropperne sendt (eller på vej) til alle medlemmer. Kurset foregår i Kerteminde fra 19. - 21. marts. Du kan læse invitationen og se, hvordan du tilmelder dig, her.
11-01-2010: Film om hjerneskade
Du kan se en film, hvor forskellige personer med en erhvervet hjerneskade fortæller om deres erfaringer, ved at klikke på dette link.
04-01-2010: Krop og Sundhed - nyt kursus i Hovedtropperne
I weekenden 19. - 21. marts holder Hovedtropperne kursus på Kerteminde Vandrerhjem. Læs mere her.
04-01-2010: Politik-katalog
SUMH er snart klar med et nyt blad kaldet politikkataloget. Det skal bl.a. indeholde en lang række emner og problemstillinger som medlemmerne i SUMH’s medlemsorganisationer støder på i deres hverdag. Læs mere om det kommende katalog og hvad det skal bruges til her.
19-12-2009: Hvad er du bange for?
Medie- og Kampagneudvalget i SUMH arbejder i øjeblikket på en stor kampagne med titlen ”Hvad er du bange for?”. Kampagnen skal skabe debat om de holdninger unge med handicap støder på i deres hverdag. Projektet var imidlertid blevet diskuteret længe uden at komme videre. Læs her hvordan udvalget kom videre med arbejdet.
19-12-2009: Menneskerettigheder
Den 26. september 2008 valgte Folketinget at underskrive FN’s Handicapkonvention. Og i Maj 2009 blev konventionen endelig ratificeret. Det markerer en udvikling hen imod et samfund, hvor man ikke diskriminerer på baggrund af små forskelle som farve, religion og nu også handicap. Du kan læse mere fra SUMH’s lederartikel her.
15-12-2009: Udvid din horisont - lær mere om etniske minoriteter
SUMH har netop udgivet en rapport, som fortæller om, hvordan det er at være etnisk minoritet med et handicap. Læs hele rapporten her.
14-12-2009: Næste aktivitet i Århus
Tirsdag den 19. januar afholdes madaften i Hovedtropperne i Århus. Læs mere her.
01-12-2009: Nedkøling af nyfødte skaber lovende resultater
Helse skriver at Odense Universitetshospital nedkøler nyfødte der har lidt af iltmangel under fødslen. Og de har gode resultater med behandlingen, som har været brugt de sidste 15 måneder. Læs mere her.
01-12-2009: Handicappolitikker på uddannelsesinstitutionerne
Hvorfor sendte SUMH 278 værktøjskasser ud til alle landets mellemlange og lange videregående uddannelser ved studiestart i år? Og hvad skal de bruges til? Læs mere om projektet her.
18-11-2009: Bliv HANDInaut
Har du mod på at fortælle børn og unge om dit handicap? Så kan du blive en af de nye HANDInauter!
Servicestyrelsen er gået sammen med SUMH for at rekruttere 10 nye HANDInauter til efteråret 2010. HANDInaut-projektet er et tilbud til folkeskolens 4.-6. klasser om at få besøg af mennesker med handicap. Målet er få nedbrudt nogle af de barriere og fordomme unge kan have om handicappede.
Som HANDInaut skal du kunne gå i dialog med unge og formidle egne oplevelser videre - gerne med et glimt øjet. Du bliver klædt ordentlig på til opgaven i form af deltagelse i vores uddannelsesseminar.
Har du lyst til at blive en del af projektet, og ændre børn og unges holdninger til personer med handicap, kan du læse mere om det her og her.
18-11-2009: Aktiviteter i Århus
Søndag den 29. november kl. 14:00 er der gløgg, saftevand og æbleskiver i Hjerneskadeforeningens lokaler i MarselisborgCentret. I løbet af eftermiddagen snakker vi om muligheden for at etablere en afdeling i Århus. Læs mere her.
03-11-2009: Livsnettet.dk
En hjemmeside, der fokuserer på at skabe netværk for mennesker, der er berørt af sygdom eller handicap. Hjemmesiden ønsker at bygge bro mellem mennesker på tværs af diagnoser. Se mere her: www.Livsnettet.dk
03-11-2009: Udfordringer ved et europæisk samarbejde
To af foredragsholderne ved SUMHs Nordiske Ungdomsseminar var rejst en lang vej for at deltage. Læs her, hvad de mener de største udfordringer ved et europæisk samarbejde er.
29-10-2009: Aktiviteter i Nordjylland
Så er kalenderen for Aalborg blevet opdateret - tjek hvad der sker resten af året her.
27-10-2009: Til lykke til HovedHuset
Indenrigs- og Socialministeriet har netop offentliggjort, at der sættes 60 millioner kroner af i perioden 2010 - 2013 til en styrket indsats for hjerneskadedes muligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ifølge aftaleteksten skal der med udgangspunkt i erfaringerne fra Hovedhuset på Frederiksberg udvikles en model for arbejdsrehabiliteringsklubber for hjerneskadede. Klubberne skal med udgangspunkt i den enkelte rehabilitere voksne med erhvervet hjerneskade i forhold til deres sociale mestringsevne, hverdagsliv og arbejdsmarkedet via individuelle aktiviteter, gruppetilbud, træningsindsatser mv. Du kan læse mere om HovedHuset her.
27-10-2009: Nordisk Ungdomsseminar
Så er Nordisk Ungdomsseminar løbet af stablen, og det gik ikke stille for sig. 34 unge fra hele Norden var samlet i Tisvildeleje for at skabe konkrete idéer til, hvordan unge med handicap fremover skal organiseres i Europa. Der blev arbejdet med Unge med handicap i Europa og Fri bevægelighed for alle unge med handicaps muligheder for at rejse, studere og arbejde i udlandet. Derudover var der god lejlighed for at lære hinanden bedre at kende og at udveksle erfaringer om det at være unge med handicap. Læs mere fra et par af de deltagende her.
01-10-2009: Hawaii-fest i Hvidovre
SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) holder Hawaii-fest lørdag den 10. oktober 2009. Læs mere her.
05-09-2009: The Voice 09 i Tivoli
Tag med Hovedtropperne i København til The Voice koncert med bl.a. Aqua, David Guetta, Milow og Pixie Lott.
13-07-2009: Bor du på Fyn?
Så tjek aktivitetskalenderen for resten af 2009 for Hovedtropperne i Odense her.
28-06-2009: Forslag og idéer?
Hvis du har en god ide til en aktivitet, et kursus, en politisk aktivitet eller noget helt fjerde, som Hovedtropperne burde kaste sig over, så send en mail til Camilla Krag Larsen, næstformand i landsbestyrelsen.
28-06-2009: Afd. 123 på Hvidovre
Camilla har skrevet om sit ophold på Afd 123. Det er der kommet en gribende historie ud af, som du kan læse her.
16-06-2009: Mere om det Nordiske Ungdoms Seminar
SUMH har nu offentliggjort programmet for det Nordiske Ungdoms Seminar. Hvis du vil vide mere om seminaret, kan du skrive til info@hovedtropperne.dk.
08-06-2009: Handicap-dating.dk
Kender du siden handicap-dating.dk? Har du gode erfaringer med den? Skriv gerne lidt i forumet om siden.
04-06-2009: Nordisk Ungdoms Seminar
Det Nordiske Ungdoms Seminar løber af stablen fra den 3. til 6. september med deltagelse af unge fra hele norden og fra en række forskellige ungdomsorganisationer. Hvis du vil vide mere om seminaret, beder vi dig skrive til info@hovedtropperne.dk.
04-06-2009: Jacob Andersen's historie
Jacob har sendt os nogle linier om sig selv -- læs hans historie under Personlige Historier.
09-05-2009: SUMH søger kontakt med unge på SU
Der er ved at tegne sig politisk mulighed for at få åbnet op for, at der kan gives ekstra SU-klip til de, som på grund af deres handicap ikke har mulighed for at følge et studium på fuldtid. At få denne ændring igennem vil dog kræve at vi får 'sat ansigter på problemet'. Læs mere.
09-05-2009: Spørgeskema fra European Disability Forum
Her er et spørgeskema for alle unge handicappede mellem 15 og 35 år. Svarsfristen er den 30 juni (og ikke 30 april, som der står i skemaet. Klik her for at besvare skemaet.