Sikkerhedspolitik for brugere på Kronisk-Ung.dk

Føj denne side til ForetrukneUdskriv denne side

For at oprette en brugerprofil på Kronisk-Ung.dk, skal du have accepteres vores sikkerhedspolitik, der fortæller hvilke data vi gemmer om dig og hvordan vi behandler disse data.

Hej og velkommen til kronisk-ung. Inden du opretter din profil, skal du læse og acceptere denne sikkerhedspolitik. Hvis du accepterer sikkerhedspolitikken, giver du lov til, at vi må bruge oplysninger om dig til de formål, vi har beskrevet nedenfor.

Hvis du er under 15 år, skal dine forældre eller din værge give dig lov til at oprette en profil på kronisk-ung. Derfor skal de også læse sikkerhedspolitikken. 

I sikkerhedspolitikkens første afsnit er der en række gode råd til dig, der har en profil på kronisk-ung.

I andet afsnit fortæller vi dig, hvad vi bruger dine profil-oplysninger til.

God fornøjelse på kronisk-ung.

GODE RÅD TIL DIG DER HAR EN PROFIL PÅ KRONISK-UNG

Pas godt på dig selv - og andre

Kronisk-ung er, som de fleste andre online-communities, et offentligt forum. Det vil sige, at en masse mennesker, du ikke kender, kan læse en stor del af det, du skriver. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på dine egne grænser for, hvor mange oplysninger om dig selv, andre skal have.

Kronisk-ung er et forum, hvor alle unge skal føle sig velkomne. Henvend dig til andre med respekt og åbenhed. Kronisk-ung kan ikke stilles til ansvar for, hvad der skrives i debatten, profiler og gæstebøger. Kronisk-ung.dk forbeholder sig ret til at slette indlæg, som efter vores skøn er upassende.

Gæstebøger, profiler og chats kan kun ses af andre brugere på kronisk-ung. Debatten kan ses af alle, der besøger kronisk ung. Kronisk-ung behandler alle dine ikke-viste data (som e-mail og adresse) fortroligt. Kun kronisk-ungs administratorer har adgang til disse data.  

Brugernavn

Hvis du ønsker at være helt anonym, skal du finde på et brugernavn, som du er sikker på, at ingen vil genkende.

Password

Du kan vælge, at kronisk-ung skal huske dit login. Dette er kun en god ide på din private computer. Gør det ikke, hvis du bruger skolens eller bibliotekets computer.

Køn og alder

Når du opretter en profil, skal du opgive køn og alder, men det er dig, der bestemmer, om andre brugere på kronisk-ung.dk skal se det. Også her er det relevant, at du overvejer, hvor anonym du vil være.

Fritekstfelt

Du har mulighed for at skrive alle mulige oplysninger om dig selv i profilens fritekstfelt. Tænk over, at alle registrerede brugere på kronisk-ung.dk kan se, hvad du skriver. Det er ikke tilladt, at oplyse om e-mail, telefonnummer, adresse og andre oplysninger, der fortæller, hvor du bor.

Du har altid mulighed for at ændre oplysningerne i din profil. Bare log dig på og klik på 'min profil'.

Billede

I din profil har du mulighed for at uploade billeder - eksempelvis af dig selv. Også her skal du overveje, hvor anonym du vil være. Hvis du uploader billeder med flere personer på, skal du huske at spørge dem, om det er ok. Det er ikke alle der er linselus.

Debat

Når du skriver et debatindlæg vil alle, der besøger kronisk-ung, kunne se det. Du må ikke opgive e-mail, telefonnummer, adresse og andre oplysninger, der fortæller, hvor du bor.

Du har ikke mulighed for selv at slette dine debat-indlæg, men du kan bede Kronisk-Ungs webmaster om at slette dine indlæg ved at sende en e-mail til webmaster@kronisk-ung.dk.

E-mail fra kronisk-ung.dk

Du kan vælge at modtage forskellige e-mails fra Kronisk-Ung.dk, 1) når der er en ny besked i din gæstebog og 2) når der er sket noget nyt i en debat, du har skrevet indlæg til.

Gæstebøger

Når du skriver i andres gæstebøger, kan du vælge om alle skal kunne se din besked, eller om det kun skal være den person, du sender beskeden til. Hvis I skriver om noget meget privat, kan det være en god ide at sørge for, at det kun er jer der kan læse beskeder i gæstebogen. Indlæg i gæstebogen kan kun blive slettet af gæstebogens ejer.

DET BRUGER VI OPLYSNINGERNE TIL

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig på Kronisk-Ung.dk. Du har ret til at vide, med hvilke formål vi indsamler oplysningerne, hvem der modtager oplysningerne og hvorfra oplysningerne stammer.

Hvis du vil have indsigt i dette, skal du rette skriftlig henvendelse til Kronisk-Ung.dk.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte kronisk-ung, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Skriv til koordinator@kronisk-ung.dk

Dataansvarlige

Danmarks Bløderforening

Frederiksholms Kanal 2,3

1220 København K

Tlf. 33 14 55 05

E-mail: dbf@bloderforeningen.dk  

Dansk Epilepsiforening

Kongensgade 68

5000 Odense C.

Tlf: 66 11 90 91

E-mail: epilepsi@epilepsiforeningen.dk  

Brugernavn

Grunden til, at vi beder dig et brugernavn, er, at vi gerne vil give dig muligheden for at være anonym.

Derudover anvender vi med jævne mellemrum brugerprofilerne til at opgøre det samlede antal af oprettede profiler på kronisk-ung.dk

Adgangskode

Grunden til, at vi beder dig om et adgangskode, er, at vi vil sikre os, at det kun er dig, der logger ind på din profil. Hvis du vælger at lade din computer huske din adgangskode lagres en cookie på din computer. Cookien indeholder kun oplysninger om, hvilken bruger du er, så vores computer kan finde din adgangskode frem. Cookien lagres normalt her: C:\Documents and setting\[dit brugernavn]\cookies og har navnet '[dit brugernavn]@www.kronisk-ung.dk[1].txt. Dette kan dog variere.

E-mail adresse

Vi skal bruge din e-mail adresse, så vi kan sende en bekræftelse til dig, når du har oprettet din profil. Vi sender bekræftelsen for at undgå falske profiler.

Hvis du vælger at modtage e-mails fra kronisk-ung, skal vi også bruge din e-mailadresse i denne sammenhæng. Det er kun kronisk-ungs systemadministratorer, der kan se din e-mail.

Postnummer

Grunden til, at vi beder om dit postnummer, er, at vi gerne vil have et overblik over, hvor kronisk-ungs brugere kommer fra. På den måde får vi en bedre indsigt i kronisk-ungs målgruppe, og kan tilpasse sitet målgruppens behov. Det er kun kronisk-ungs systemadministratorer, der kan se dit postnummer.

Køn

Vi vil gerne vide, om du er pige/kvinde eller dreng/mand, fordi vi ønsker at kende vores brugergruppe så godt som muligt. På den måde får vi en bedre indsigt i kronisk-ungs målgruppe og kan tilpasse sitet målgruppens behov. Hvis du vælger at skjule om du er pige eller dreng, er det kun systemadministratorer, der kan se om du er pige/kvinde eller dreng/mand.

Fødselsår

Vi beder om dit fødselsår, fordi vi gerne vil vide, hvilke aldersgrupper, vores brugere placerer sig inden for. På den måde får vi en bedre indsigt i kronisk-ungs målgruppe og kan tilpasse sitet målgruppens behov. Hvis du vælger at skjule din alder, er det kun systemadministrator, der kan se, hvor gammel du er.

Fornavn, efternavn, adresse, by og telefonnummer

Hvis du ønsker det, kan du give os dit fulde navn, din adresse og dit telefonnummer. Hvis du giver os din adresse, accepterer du samtidig at modtage post fra Danmarks Bløderforening (hvis du har meldt dig til på Los Bleedos) eller Dansk Epilepsiforening (hvis du har meldt dig til på Cafekrampen). Det er kun systemadministratorer, der kan se din adresse og dit telefonnummer.

Medlem af Danmarks Bløderforening eller Dansk Epilepsiforening?

Hvis du ønsker det, kan du oplyse os, om du er medlem af Danmarks Bløderforening eller Dansk Epilepsiforening. Disse oplysninger hjælper os med at få et mere detaljeret indblik i kronisk-ungs brugergruppe, sådan at vi kan gøre kronisk-ung.dk bedre.

Billeder

Du har mulighed for at uploade billeder i din profil. Kronisk-ung anvender ikke billederne i andre sammenhænge.

Øvrige informationer til brugere på kronisk-ung

Sletning af profiler

Du kan til hver en tid slette din profil på kronisk-ung.dk. Hvis du sletter din profil, bliver det, du har skrevet i debatten og i andres gæstebøger ikke slettet.

Kronisk-ung kan til hver en tid slette en brugerprofil, hvis profilen efter vores opfattelse bliver misbrugt, krænker dansk lovgivning eller indeholder urigtige eller vildledende oplysninger.

Alle profiler, der ikke har været aktive i 12 måneder, vil automatisk blive slettet.

Ændring af denne politik

Kronisk-ung.dk er til hver en tid berettiget til at foretage ændringer af nærværende politik. Den nyeste udgave af sikkerhedspolitikken er altid tilgængelig på kronisk-ung.dk. Hvis vi laver væsentlige ændringer i sikkerhedspolitikken, beder vi dig acceptere den nye politik.

Modtagere af data

Kronisk-ung.dk videregiver ikke oplysninger, som du har indtastet til andre end brugerne af hjemmesiden og kun i det omfang, der er beskrevet ovenfor.

Datalagring og adgang

Alle data på kronisk-ung sikres ved jævnlig back-up. De oplysninger, den enkelte bruger har opgivet og valgt at skjule, bliver opbevaret fortroligt. Kun kronisk-ungs administratorer har adgang til disse oplysninger.


 
Chatten
Inden du kan bruge chatten skal du logge ind.

Husk at der er fast chataften søndage kl. 19.30-21.00.
Seneste bruger
Velkommen til vores seneste bruger:
Thomas31 (Hovedtropperne)